Kære alle medlemmer
Hvor er det dejligt at se jer alle til træning og alle de glade hunde. Det tidligere indlærte, er heldigvis ikke helt glemt, ellers så har I bare været gode til at træne derhjemme, mens der har været lukket ned.
Vi vil gerne takke alle jer, der ikke har bedt om at få refunderet de aflyste træninger, det er vi meget glade for. Dermed kan vi nemlig holde fast i planen om at uddanne endnu flere dygtige trænere i klubben. Vi har det luksusproblem at vi har 5, der gerne vil være trænere, Lotte som er i gang med sin uddannelse, Ulla og Mette som går føl i denne sæson, Louise og Malene som er de næste der skal i gang, men vi har ventet lidt for at se på økonomien.
For en god ordens skyld er fristen for at få refunderet den 7/4-2021.
Husk fortsat at overholde reglerne, max 10 samlet udenfor, max 5 indenfor (så vi henstiller til man ikke opholder sig i klubhuset). Og ellers pas godt på hinanden.
Glade hundehilsner fra bestyrelsen