Kære medlemmer af Ledøje-Smørum Hundeklub!

 

Der er konstateret flere hunde med kennelhoste på forskellige hold, der har været til træning bla. torsdag og lørdag. Der er sikkert flere vi ikke kender til eller du som hundeejer ikke har opdaget endnu, hvis din hund er smittet.

Kennelhoste, er en betegnelse for forskellige smitsomme luftvejsinfektioner hos hunde. 

Det smitter via direkte kontakt, og dråbesmitte over afstand, og kan overleve en kortere periode i miljøet/på genstande.

Inkubationstid er oplyst af dyrlæge på 3-12 dage, før en smittet hund viser evt. symptomer, hvis der er nogle. Dvs. en hund kan være smittet og smitte andre, men stadig se rask ud eller at vi simpelthen ikke opdager det pga. svage symptomer.

 

Hvad kan vi/du gøre:

  • Vi har fjernet de fælles vandskåle i klubben, så hundene ikke deler vand. I bedes selv medbringe egen personlig vandskål og ikke dele med andre hunde.
  • Vi forsøger at tilrettelægge undervisning/træning med mindst mulig kontakt til de andre hunde på holdet. 
  • Ikke dele legetøj og apport genstande.
  • Så der er pause med hilse øvelser og fælles kilder på nosework holdet.
  • Henstiller til at beholde snor på ved ankomst på pladsen og i frikvarter, så der ingen løse hunde er på arealet, så raske og evt. smittet ikke hilser på hinanden. 
  • Du sørger for at have kontakt med egen hund og ikke hilse på andre hunde.
  • Hold “corona afstand” på rækken.
  • Man dukker selvfølgelig ikke op til træning, hvis ens hund er syg og har symptomer.
  • Man melder ind til sin træner, hvis der er konstateret kennelhoste, så resten af holdet kan blive informeret.
  • Hvis der er hunde der skal lege, skal dette foregå i snor, det er på ejerens eget ansvar

 

Symptomer på kennelhoste:

  • tør rungende hoste eller opkast lyde
  • ubehag fra halsen – kan lyde som om der sidder noget i halsen
  • hoste kan forværres i forbindelse med motion
  • nysen
  • vandig flåd fra næse og øjne
  • nedsat appetit
  • let feber
  • opkast af skummende slim

God bedring og pas på hinanden!

Bestyrelsen og trænere