Hundetræning i Hoopers

Hoopers er en hundesport, hvor hundeføreren så vidt muligt via fjerndirigering guider sin hund igennem en forhindringsbane. Sportsgrenen er skånsom for både hund og hundefører, hvilket gør at alle hunderacer og førere kan deltage.

Hundeføreren skal så vidt det er muligt fjerndirigerer hunden gennem banen fra et på banen udpeget område ved hjælp af kropssprog, håndsignaler og verbale kommandoer.

Hoopers har ingen spring, kun hoops, som hunden skal passere igennem og andre typer af forhindringer, som hunden enten skal løbe igennem, udenom eller rundt om.

Med flydende, bløde løbelinjer er hoopers ikke kun sikkerhedsmæssigt forsvarligt for hunde i alle aldre, den minimale udstyrsliste gør det også enkelt for den enkelte hundeejer at kunne træne hjemme.